Kilde 5

Brev
Fra H. L. Haakonsøn, Waupaca County Wisconsin 5. september 1870.
Til John Sørensen Fiane, Holt

Arkivref.: Personalia, Diverse, Amerikabrev Aust-Agder Samling M2 F3

Gola Town i Waupaca County Wisconsin 5. Sptbr.1870.

Hr. John Sørensen Fiane!

Undskyld, kjære Ven, at jeg har ladet Dig vente saalænge paa det belovede Brev! Jeg har nemlig udsat det saa længe, for at kunne lade min Skrivelse gaa under samme Segl som din Broder Jørgens. Han bad mig nemlig strags efter min Ankomst hertil at skrive for sig; men da han bor langt herfra, og jeg har havt knap Tid, har jeg ikke kunnet komme hen til ham før i Forgaars.
- For nogle Uger siden skrev jeg Brev for min Svigerfader til P. Hansen, Thor Jensen og C. Johnsen paa Næs Verk fornemmelig om vor lange og besverlige Reise. Dette Brev bad jeg dem at sende ud til Dig, hvorfor jeg haaber, at du er saa vel underrettet om vor Reise, at jeg ikke her behøver at skrive derom. Saa meget maa jeg dog sige, at jeg aldrig glemmer, hvor besverlige og ubehaglig denne Reise var. Dersom Folk forud vidste, hvor ondt det er at reise saa lang Vei med et Seilskib opfyldt af saa mange grisagtige Folk, ville de aldrig benytte sig af en saa daarlig Befordring, naar en bedre kunde erholdes. Isærdeles er det ondt for Fruentimmer og Børn og ikke stort bedre for den Mand eller Fader, som nødes at være Vidne til deres Lidelser uden at kunne skaffe dem nogen Lindring. Naar man i saa lang Tid skal lide af Sjøsyge uden at kunne faa eller være i stand til at nyde ordentlig Mad og dertil endog mangle frisk Luft, saa bliver man saa udmattet, at man ved Ankomsten til Amerika ikke orker noget anstrengende Arbeide. Ja mange ere som Følge heraf udyktige til Arbeide i flere Maaneder. – Meget bedre er det at reise med Dampskip. Jeg har nylig talt med en kjent Mand fra Fjære Sogn, som i Sommer med sin Kone kom over med et af Ankerliniens Dampskibe. De havde kun været 15 Dage paa Reisen fra Norge til Amerika og i disse Dage havt det særdeles godt i Sammenligning med os. Man burde derfor vælge at gaa med Dampskib om det end koster 7 a 8 Spd. mere for hver person; thi man sparer derved megen kostbar Tid, undgaar mange Lidelser og kan efter endt Reise endnu have sine fulde Kræfter i Behold, hvilket er af uberegnelig Fordel, naar man her skal tage Fat paa anstrenge Arbeide for derved at erhverve sig det Nødvendige til Livsophold for den kommende Vinter. - - Under Reisen blev vor mindste Datter syg av ”Krilla”, hvilke paa Grund af den usunde Luft ombord i Skibet og den idelige Afvexling af Kulde og Varme slog ind og voldte hende en forferdelig Sygdom, som efter 6 Ugers store Lidelser voldte hendes Død. Det er nu en Maaned siden, vi begrov hende i Scandinavia Menigheds Kirkegaard ved siden av Marthe Bentsdatters Grav. Min Kone var ogsaa meget syg paa Reisen, og det varede længe, førend hun blev saa bra, som hun var ved Afreisen fra Norge. – Baade hun og jeg har angret meget paa, at hun ikke blev tilbage i Norge; thi da skulde det ikke have varet længe, førend jeg skulde have vendt hjem igjen til det kjære Fædreland sandsynlig med en lille Sum Penge stor nok til at dække min Gjeld i Norge, og da havde Maalet for min Amerika-reise hovedsagentlig været opnaaet. – Nu ser det derimod daarlig ud for os i flere Retninger. Fordi jeg har Familie med, nødes jeg til at leige Hus for denne, hvilket almindelig koster 1 Dollar om Ugen. Dertil maa jeg kjøbe en Stove, som tjener baade til Koge- og Bagerovn. En saadan maa hver Mand anskaffe sig selv her, og den koster ikke mindre end 30 Dollar. Endvidere maa jeg have adskillige Møbler Husgeraad, hvilket her koster over 3 Gange saa meget som i Norge. Hertil kommer, at jeg idelig maa flytte fra Sted til Sted i mange Miles Omkreds; thi Norsk Skole holdes skjelden mere end en Maaned om Aaret i hvert Skolehus. Derfor kommer jeg ogsaa ofte til at flytte med min Familie, hvortil naturrligvis ogsaa vil medgaa mange Penge. Saa syglig som hun er, kan hun umulig bo alene i et Hus eller blandt blotte fremmede. Af hendes Søskende er der Ingen, som hun kan faa være hos. At leie Tjenestepige er en Umulighed; thi de forlange 2 a 3 Dollar om Ugen. – Hidtil har vi riktignok boet hos vor Svigerbroder Ole Larson og har her havt frit Hus, Stove, Seng, Bord etc. Kost holder vi os selv. – For 3 Uger siden begyndte jeg min første Skole i Amerika, nemlig i et Skolehus tæt ved Ole Larson; men det er kun en Privatskole, som jeg om 14 Dage alerede maa slutte. – Jeg har 40 Børn og 1 Dollar for hvert Barn i denne Tid. Dette synes vistnok at være en stor Løn; men naar det betænkes, at næsten Alt her er saa meget dyrere end i Norge, og at Pengene, som her bruges, kun er Papir, der er af så daarlig Verdi, at 3 Dol ikke er mer end 2 norske Spd, saa er ikke Lønnen justsaa sver. – I Regelen kommer man derfor af ovennævnte Grunde ikke saa langt med 1 Dollar her som med en halv Spd. hjemme. – Naar Skolen slutter her, kommer jeg nok til at flytte omtrent 70 engelske Mile mod Syd herfra, hvor H. A. Preus fra Norge er Præst. For nogle Dage siden modtog jeg Brev fra ham, hvori han spørger, om jeg vil modtage en Skolepost hos dem, hvis Menigheden kalder mig dertil, hvorpaa jeg har svaret ja. Skolen skal for det Første holdes i 7 Maaneder omkring i forskjellige Skole Huse. Lønnen er 20 Dollar Maaneden og fri Kost. - - De store Skolelønninger, som vi hørte om i Norge, ere for Lærere i Engelsk ved de høiere Almueskoler i Byerne. Mine Svigerforældre have hidtil reist vidt og bredt omkring i Besøg til sin talrige Familie og mange Bekjente. Nu skal de snart flytte til Ole og Peder, som bo 21 Mil herfra i en by ved Navn Stevens Point, for hos dem at have sit stadige Ophold. De finde sig vel fornøiede og bringe herigjennem Dig og Dine samt Gjelius`s Enke og alle Slægtninge og Venner derhjemme sine kjærlige Hilsinger. – Aasberg og Anne boede en Tid hos Søren Bentsen. Medens de var der, fik de sig en liden Datter. Nu bo de i Waupaca, hvor de betale 1 ½ Dollar om Ugen for 1 Værelse og Ved. De har paa Kredit kjøpt Stove, Møbler m.m. for over 50 Dollar. For 2 Kostkarle har de 5 Dollar om Ugen. Som ”Dyrläkare” har han nok hidtil tjent ubetydelig. - -
Din Broder raader Dig i sit Brev meget til at komme til Amerika. Nu vil Du vel ogsaa gjerne høre mit Råd. Men i denne Sag maa jeg bekjende, at det slet ikke er godt at give noget Raad. – Dersom jeg sad paa Fiane under de samme Vilkaar som Du og havde den Kjendskab til Amerika som jeg nu har, saa tror jeg slet ikke, at jeg kunde bekvemme mig til at reise. - - I mine Øine er Amerika ikke et saa herlig Land, som det i Breve herfra almindelig bliver berømmet. – Vistnok er de fleste Amerikabreve fra en Side betragtet sande, men seet fra en anden Side indeholde de ogsaa ofte meget Løgn. – Til Exempel hender det ikke skjelden, at en Mand fortæller, at have 10 Svin, naar kun 2 eller 3 af dem ere voxne, medens de andre ere smaa Unger. Lysten til at rose sig af sine Eiendomme finder jeg i Almindelighed at være større her end i Norge. De fortælle derfor alt det Gode Amerika giver, men fortie med Flid det Onde. – Mange, som i Norge stod sig godt, ere her fattige Folk og angre bitterlig paa, at de skulde have reist fra Norge, men kun faa af dem vil tilstaa dette for Slægt og Venner i Fædrelandet. – Paa den anden Side ere her vistnok ogsaa Folk, som i Norge neppe havde det tørre Brød og af urimelige Husbonder vare undertrygte paa mange Maader, som her i dette frie Land har faaet et nyt Mod, og fordi de ere blevne overladte til sig selv, have lært at staa paa egne Ben og ere med Kjempeskridt gaaede fram til Velstand. – Meget lettere var det for Folk at slaa sig igjennem og blive sine egne Herrer, hvortil enhver stræber her, for 12 – 16 Aar siden. – Nu ere Tiderne meget knappere, især for Gaardbrugerne, som ikke have andet at afhænde end Hvede og andre Kornsorter: thi disse staa for Tiden i meget lav Pris, hvilket ogsaa saa godt som er den eneste Vare dette er Tilfælde med. Alle Slags Gaardsredskaber, Huse, Klæder, Kaffe, Tobak etc. maa de kjøbe igjen og disse ere saa frygtelige dyre. Dertil maa de betale store Skatter, hvorfor man ligesaa ofte hører Folk klage sig over Pengemangel her som i Norge. – Mad har de gjerne rigelig af, men daarlig staar det ofte til med deres Huse, Klæder etc. – Din Broders Huse, som kostet for 4 Aar siden 800 Dollar, ere ikke halvten saa gode og pene som dine og neppe halvten saa store. Dine Huse vilde her i Amerika koste omtrent 1800 Dollar; dine Heste, Kjøreredskaber, Ko Gaard etc. vilde tilsammen koste et Par Tusin Dollares. Du er derfor ligesaa rig som Jørgen Sørensen. Vel skylder Du en Del derpaa, men din Broder her er heller ikke Gjeldfri. – Om du skulde reise til Amerika, maatte Du selge alt dit for en Spotpris, kaste Pengene bort paa Reisen og saa her begynde aldeles fra Nyt af i vilde Skoven. Vilde vel det være klogt? Min Mening er, at den, som i Norge har Hus og Hjem og kan slaa sig nogenlunde igjennem der, bør blive hvor han er og ikke udsætte sig og sine for alle de Ubehageligheder, som man kan møde en Nykommer i dette besynderlige Land. Havde jeg havt saapas Kjendskab til Forholdene her og navlig til Skolevæsenet, som jeg nu har givet Dig i dette Brev, havde jeg aldrig forladt mit kjære Fædreland. – Var jeg dygtig i det engelske Sprog eller havde Leilighed til at lade mig undervise deri, saa vilde jeg nok med mine Kundskaber komme til at gjøre det bedre i andre Fag end med at flakke saaledes omkring og holde norsk Skole. – Ole og Peder Bentsen drive med Trælasthandel og tjene derved mange Penge. De staa sig bedst af alle Bent Hansens Børn. Ole Larson og Søren Bentsen ere Farmere. Ole Larson klarer sig godt, men har slet Intet til Overflod. Søren Bentsen er ikke kommen langt. Han avler lidet paa sin Farm og har daarlige og smaa Huse omtrent som Hytta paa Fjærklevene.

Du og Din Familie hilses paa det hjerteligste fra min Kone og Eders hegivne Ven

H. L. Haakonsøn